Slik kræver godt samarbejde

nov. 30, 2020

Danskerne elsker slik, især fra Toms. Derfor skulle produktionskapaciteten på fabrikken i Ballerup øges. Det var lakridserne, der ikke var nok af, så Toms tog kontakt til Kirkholm for at indgå et samarbejde om at udvikle nye og moderne lakrids-ekstrudere. 

En lakridsekstruder fødes med lakridsmasse i lavtryksenden, og ekstruderens snegl transporterer under trykopbygning herefter lakridsmassen mod højtryksenden, hvor det nødvendige tryk til ekstrudering opbygges.

Udviklingsprocessen: Procesforsøg og tests direkte på anlægget

Toms definerede kravspecifikationerne til det nye udstyr, hvorefter Kirkholm leverede designet med de ønskede funktionaliteter. Sammen produktionsmodnede Toms og Kirkholm designet, og de klargjorde det til fremstilling hos en ekstern maskinleverandør.

Ingeniørerne fra Kirkholm fik fysisk arbejdsplads på Toms-fabrikken og havde derfor kort vej til at vende ideer og løsninger med de involverede medarbejdere hos Toms. I processen anvendte man f.eks. virtual reality, så medarbejderne hurtigt kunne give feedback på forskellige designløsninger. Det var vigtigt, at operatørerne var en del af udviklingsprocessen, så det nye udstyr blev så effektivt som muligt. Det tætte samarbejde betød ligeledes, at Kirkholm løbende kunne justere designet og straks teste de nye løsninger sammen Toms. 

"Det var en kæmpe fordel i designprocessen, at Kirkholms konsulenter har haft primær base hos Toms. Det har været muligt for dem at vende og dreje forskellige løsninger direkte hos og med Toms’ tekniske personale,” siger Kristoffer Bruzelius, Principal ingeniør fra Kirkholm. 

Han fortsætter: " I samarbejdet omkring det nye koncept og design har det også fungeret rigtig godt, at procesforsøg og mekaniske tests kunne udføres på det eksisterende anlæg."

Resultatet: Besparelse af både tid og omkostninger

Det gode samarbejde har betydet, at der er sparet værdifuld tid, og at arbejdet har været effektivt og omkostningsbesparende. Processen har været vellykket og har resulteret i nye lakridsekstrudere, der er mere produktive, mere energieffektive og billigere i drift end de gamle. Faktisk har Toms i dag maskiner, der er state of the art inden for energieffektiv, rentabel og sikker levnesmiddelproduktion. 

I dag kører maskinerne på fuld damp i Ballerup, og slikleverancerne er sikret en tid frem, indtil efterspørgslen igen kalder på mere lakridskapacitet.

Vil du også have ekstern hjælp til proces- og produktoptimering i din virksomhed? Så læs mere om at indgå et samarbejde med Kirkholm.

Sofie og Frederik, praktikanter 2024 Kirkholm
14 Mar, 2024
Dette forår har vi hos Kirkholm igen glæden af to praktikanter, som startede i februar - mød dem her |
20 Feb, 2024
Kan I lave et mave-tarmsystem? Sådan spurgte Børneliv i en mail til Kirkholm, hvilket blev starten på et lidt anderledes projekt |
Share by: