Dette forår har vi nemlig glæden af to praktikanter, nemlig Frederik og Sofie, som smiler så fint på billedet her – og de har faktisk været i fuld gang siden starten af februar, er kommet godt i gang med forskellige projekter og allerede haft deres debut på praktikmesse som repræsentanter for Kirkholm! Vi har taget en snak med dem begge og spurgt om lidt af hvert, så du kan lære dem bedre at kende.
Frederik studerer maskinteknik på Aarhus Universitet og skal bruge sit 5. semester hos os, hvor han kan prøve sin faglighed af i praksis. Han har bl.a. allerede været med på besøg hos leverandører, arbejdet med Solidworks, dykket ned i maskindirektivet og meget andet – og er (heldigvis) godt tilfreds med opgaverne so far. Men hvorfor var det lige Kirkholm, som han ville i praktik hos?
”Jeg hørte om Kirkholm gennem en studiekammerat, der har arbejdet sammen med Simon, som var praktikant i efteråret. Han havde fortalt, at det var et fedt sted at være, og da der så var PP-dag på maskinteknik, tog jeg en snak med jer på standen der. Det var en god snak og fedt, at udgangspunktet er, at man kommer omkring lidt af det hele, for jeg er ikke 100% sikker på, hvad der fanger mig mest – jeg vil gerne tegne og simulere, men også lidt projektledelse. Det var bl.a. grunden til at jeg valgte diplomen i stedet for bacheloren, da man her har praktik og kan få indblik i virkeligheden – og så må vi se om det er arbejdslivet eller kandidaten, som venter bagefter”, fortæller Frederik.
Fem hurtige om Frederik:
Fun fact: Frederik elsker sport og at være aktiv, men han er også tosset med fx at spille League of Legends (LoL) eller brætspil sammen med vennerne.
Sofie skal bruge sit 8. semester hos Kirkholm inden den står på bachelorprojekt efter sommeren. Hun studerer Global Business Engineering på VIA University College i Horsens, eller på godt dansk eksportingeniør, og er faktisk den første af sin slags, som vi har hos Kirkholm. Forskellen på den klassiske maskiningeniør og eksportingeniøren er, at udover en række maskintekniske fag såsom beregning og konstruktion, så har Sofie også virksomhedskommunikation og økonomi. Dertil er det en international uddannelse, hvor al undervisning foregår på engelsk. Men når nu vi ikke har stor erfaring med eksportingeniører hos Kirkholm, hvorfor var det så lige netop her, at Sofie søgte hen?
”Jeg ville gerne finde et praktiksted, som var lidt anderledes end det nogle af mine medstuderende valgte, og hvor jeg kunne afprøve både den tekniske viden og økonomiforståelse fra studiet. Jeg synes, at konstruktion og beregning er rigtig spændende, men det er ekstra godt, når det kombineres med virksomhedsøkonomi. Det synes jeg passer meget godt med en rådgivende ingeniørvirksomhed som Kirkholm – og heldigvis ville de gerne prøve at have en eksportingeniør som mig i praktik, selvom det er første gang”, fortæller Sofie.
Fem hurtige om Sofie:
Fun fact: Sofie er den ældste af tre piger og bor pt. i Århus sammen med sin mellemste søster, der ligesom Sofie har taget turen fra Spanien til DK hos bedsteforældrene, været på højskole og nu afventer studiestart efter sommeren. Deres yngste søster bor pt. hos bedsteforældrene og tjener penge til at hun, ja rigtig gættet, også kan komme på højskole.
Vi er glade for, at de valgte at søge praktik hos Kirkholm, og de har allerede sat deres præg på de projekter, som de er en del af – vi ser frem til mange flere uger med jer, som en fast del af holdet. Tag godt imod dem, hvis du møder dem i løbet af deres praktik hos os!
Er DU tilfældigvis studerende på maskinteknik eller Global Business Engineering studerende på udgik efter en spændende praktik?
Så tag da lige et kig på
vores praktikopslag for efteråret 2024 - vi søger nemlig allerede med lys og lygte efter vores næste praktikant(er) 😊
Vi hjælper dig med praktisk information og besvarer dine spørgsmål.
Tak for tilmeldingen!
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev - vi glæder os til at dele interessante historier og ny viden med dig.
Hovsa?!
Der opstod vist en fejl. Prøv venligst igen.
All Rights Reserved | Kirkholm