Henrik Poulsen fra Kirkholm deltager i år for første gang i Team Rynkeby, hvor han cykler hele vejen fra Danmark til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme. Henriks deltagelse er et udtryk for et stort ønske om at gøre en forskel for dem, der har mest brug for hjælp.
Henrik har gennem det seneste år trænet intensivt og gået til udfordringen med krum hals - for som han siger:
"Når man har mødt de seje børn på hospitalet, er lidt ømhed efter at cykle ingenting i forhold til, hvad de går igennem".
Han har selv tre raske, voksne børn og ønsker at hjælpe dem, der ikke er lige så heldige - helt præcist børn og unge, der kæmper med livstruende sygdomme, samt deres familier.
På lørdag den 29. juni starter turen mod Paris fra Odense kl. 7. 15. Omkring 40 ryttere og 20 hjælpere fra Team Rynkeby Odense vil begive sig ud på den lange rejse med et fælles mål: at skabe opmærksomhed og samle penge ind til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.
Du kan støtte Henrik Poulsens personlige indsamling, hvor alle bidrag støtter Team Rynkebys indsamling og deles ligeligt mellem de to fonde. Henrik skriver også lidt mere om det på sin LinkedIn profil, som du kan se nærmere på her. Derudover kan du altid støtte Team Rynkeby som privatperson eller virksomhed lige her.
Hos Kirkholm er vi stolte af Henrik og hans indsats for børn og unge ramt af kritisk sygdom, og vi ser frem til at høre om hans oplevelser, når han vender hjem fra turen! Vi ønsker ham og alle de andre ryttere en rigtig god tur!
Læs meget mere om Team Rynkeby og historien bag på deres hjemmeside
www.team-rynkeby.dk
Vi hjælper dig med faglig viden, metoder og professionelt samarbejde
Tak for tilmeldingen!
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev - vi glæder os til at dele interessante historier og ny viden med dig.
Hovsa?!
Der opstod vist en fejl. Prøv venligst igen.
All Rights Reserved | Kirkholm