BRAMIDAN

Igennem mere end 40 år, har Bramidan udviklet og produceret maskiner til komprimering af pap, plast og andet genanvendeligt affald. De søger altid den bedste affaldsløsning til den enkelte kunde. Uanset om det er ballepressere, komprimatorer eller en kombination af begge.

"Bare lidt bredere og en anelse højere…"

Sådan startede et udviklingsprojekt hos Bramidan, den erfarne producent af affaldsballepressere i Bramming. Udgangspunktet var at opgradere to eksisterende produkter ved at øge både størrelsen og styrken – en relativt enkel opgave, troede man. Men snart blev det klart, at der ventede væsentlige udfordringer.


Bramidans velkendte affaldspresse i den karakteristiske gule farve er et symbol på kvalitet og holdbarhed. For at imødekomme kravene fra det amerikanske marked skulle den største presse øges med ca. 40 % i både længde og bredde, hvilket betød et næsten dobbelt så stort footprint. Samtidig skulle maskinen fortsat anvende de samme hydraulikkomponenter som de eksisterende modeller. Resultatet? Den samme høje komprimering – men nu i en større og stærkere udgave.


EKSTERN HJÆLP FRA KIRKHOLM

Med behov for ekspertise på strukturel analyse og beregning, valgte Bramidan at inddrage Kirkholm Maskiningeniører. Målet var at gennemføre et hurtigt udviklingsforløb uden at gå på kompromis med produktkvaliteten. I stedet for at vente på langvarige udmattelsestests valgte man at anvende avanceret Finite Element analyse i designfasen – en metode, der viste sig at reducere udviklingstiden betydeligt.


Gennem et grundigt opstartsmøde blev både virksomhedens behov og projektets mål afstemt. Begge parter satte klare forventninger og definerede kravene til alt fra NDA, hardware og software til deadlines, kommunikation og milestones. Resultatet blev et detaljeret projekt-dokument, der satte retning for det videre arbejde.


NYE DIMENSIONER KRÆVEDE NYT DESIGN

Ejnar C. Christensen, udviklingschef hos Bramidan, understreger, hvorfor projektet ikke kunne følges af den sædvanlige opskrift:


”Vi kunne ikke bare tilpasse et eksisterende produkt – vi var nødt til at designe fra bunden af. De større dimensioner betød, at vi måtte designe en helt ny maskinstruktur, selvom vi stadig brugte de samme hydraulikkomponenter.”


De større dimensioner betød også et øget krav om styrke og holdbarhed. Under udviklingen blev der arbejdet med både strukturel analyse og test for at sikre, at de nye dimensioner kunne klare de høje belastninger. Ændringer som overgangen fra firkantrør til bukkede profiler gav både besparelser og øget fleksibilitet.

HURTIGERE VEJ TIL MARKEDET

For at optimere ’time to market’ blev Finite-Element beregninger anvendt simultant med designfasen. Det betød, at man hurtigt kunne finde den rette løsning, der opfyldte styrkekravene, i stedet for at følge den mere traditionelle metode, hvor designet først skulle færdiggøres, og beregningerne dernæst skulle gøres, fortæller Robert Eriksen fra Kirkholm:


”Selvom det lyder simpelt at fordoble pressearealet, medfører det store tekniske udfordringer. Udbøjningen af en bjælkekonstruktion stiger proportionalt med længden i tredje potens, så når bredden øges med 40%, stiger udbøjningen næsten 3 gange. En af de største udfordringer var at sikre tilstrækkelig stivhed i presseplade og kammer.”


Udfordringen blev løst gennem en kombination af beregning og test, som resulterede i en maskine med forbedret styrke og holdbarhed.


PRÆSENTATION PÅ WASTE EXPO I LAS VEGAS

Med et tæt samarbejde og kontinuerlig optimering blev den nye affaldspresse klar til at blive præsenteret på Waste Expo i Las Vegas, som planlagt. Ejnar C. Christensen fortæller:


”Vi kunne godt have lavet maskinen internt, men det ville have krævet flere tidskrævende tests. Kirkholm leverede den nødvendige ekspertise og arbejdsstyrke, som gjorde, at vi kunne komme hurtigt videre i processen. Deres viden og evne til at analysere strukturer og undgå unødvendige tests sparede os for en masse tid.”


Produkterne er nu lanceret og er allerede ude hos kunderne, og Bramidan ser frem til at udvide produktserien. Og kan der sagtens være mere samarbejde i fremadrettet, ifølge Ejnar:


”Jeg tror, Kirkholm ville være en oplagt partner, hvis vi beslutter os for at udvikle en større model i fremtiden".


Du kan læse mere om Bramidans vertikale ballepresser B50 XL lige her


Vil du gerne høre mere om, hvordan Kirkholm kan hjælpe med produktdesign, strukturelle beregninger, analyse og projektledelse, er du altid velkommen til at kontakte os:

Gå på opdagelse i vores cases
Share by: