DEN UMIDDELBARE FORKLARING ER SJÆLDENT DEN RIGTIGE

Af Kristoffer Bruzelius, maskiningeniør hos Kirkholm Maskiningeniører med speciale i gear og lejer

Lejehavarier er som oftest forbundet med en masse mystik, idet de færreste har viden om de utallige mulige årsager til havarierne – og hvilke kendetegn hver enkelt havaritype kan karakteriseres ved. Root cause vil nemlig i mange tilfælde ligge gemt i netop disse kendetegn, hvorfor det kræver specialistviden at løse gåden. Ofte er der tale om en kombination af flere årsager. Derfor er det vigtigt at betragte hele lejekonstruktionen. Det inkluderer lejets omgivelser i form af den konkrete indbygning og indbygningens fremstillingstolerancer, eventuelle lejetætninger, belastningsscenarier, mulige forureningskilder, driftstemperatur og smøreforhold.

HUSK BEGRÆNSNINGERNE

Identifikation af root cause ved et lejehavari kræver i første omgang, at betragteren forstår lejets anvendelsesmuligheder – og især også lejets begrænsninger.

Væsentlige begrænsninger består som minimum af:

• Lejets evne til at modstå belastninger af en vis størrelse fra en given retning
• Maksimale og minimale omdrejningstal
• Evne til optagelse af konstruktionens skævheder
• Termisk udvidelse

ROOT CAUSE ELLER FØLGEVIRKNING?

Root cause ved lejehavari kan også være opstået som en følgevirkning af en anden årsag. Eksempelvis kan en skævhed i en konstruktion være årsag til, at lejet opvarmes, hvorefter lejets smøremiddel brændes af. Det medfører, at lejet udvider sig, og det forårsager en overophedning med totalhavari til følge. Men hvordan forklarer man så havariet? Er root cause dårlig smøring, overophedning eller skævhed?

Root cause kan være særdeles godt skjult i konstruktionen og dens omgivelser, hvorfor den umiddelbare årsagsforklaring til havariet i virkeligheden kan vise sig blot at være en følgevirkning af en helt anden, underliggende problematik.

En havarianalyse skal derfor, foruden at betragte de havarerede dele, også indeholde et beregningsgrundlag, der beskriver forventede levetider, tilladelige belastninger og smøreforhold samt smøremiddel. Derudover skal krav til indbygning og indbygningstolerancer også beskrives i havarianalysen. Beregningsgrundlagets anvisninger kan da holdes op imod specifikationerne af den aktuelle konstruktion, og en sammenligning kan foretages. Beregningsgrundlaget kan herved give indikationer på om, og i givet fald hvor, man kan forvente problemer i konstruktionen.

BEREGNINGSGRUNDLAGET ER IKKE ALTID NOK

I praksis kan beregningsgrundlaget dog være utilstrækkeligt til bedømmelse af konstruktionen. Det kan fx være i tilfælde, hvor konstruktionen er præget af dårlige tætningsløsninger og påvirkninger af ekstrem karakter som ekstrem kulde, overophedet damp eller lignende. I sådanne tilfælde kan det vise sig nødvendigt at overveje lejets indbygning og udfordre designet med henblik på konstruktionsændringer.

Læren er helt grundlæggende, at det i forbindelse med undersøgelse af lejehavarier ikke giver mening blot at betragte situationen overfladisk, da root cause næsten altid ligger godt gemt i detaljerne.