VÆRDI FREM FOR PRIS – HYR DEN RIGTIGE

KONSULENT

Mange overvejelser er i spil, når en konsulent skal hyres. Mens pris er et af de parametre, der er nemmest at vurdere, er der andre parametre, der ikke er så tydelige, men mindst lige så vigtige at vurdere.

Det kan være vanskeligt at vælge den rette konsulent til at redesigne den vigtige komponent eller stå for teknisk projektledelse på det nye udviklingsprojekt. En af de faktorer, der fylder mest, når valget skal træffes, er: pris. Det er der naturligvis en grund til. For prisen betyder noget, og der er budgetter, der skal holdes.

Du får, hvad du betaler for

Selv om prisen er vigtig, er det også afgørende at tænke på, hvad outcomet er. Man siger, at man får, hvad man betaler for – og det holder i langt de fleste tilfælde. Går man efter konsulenten med en lav timepris, vil det ikke nødvendigvis være en konsulent, der har de kompetencer og den erfaring, der kræves. I Kirkholm vil vi hellere tale om værdi frem for pris. Det er i sidste ende den, der er afgørende for vores kunders succes.

Fokus på behov

For at finde frem til, hvordan vi skaber denne værdi, er dialogen vigtig. Hvad der er den rigtige konsulentløsning, kommer an på, hvad de reelle behov er. Det er ikke altid en let opgave for den enkelte virksomhed at pege på dem. Kirkholm gør derfor meget ud af at hjælpe med at analysere behovene for på den måde at definere selve opgaven. Det gør det nemmere for kunden at foretage et valg og vurdere konsulenten ud fra andet end pris. Er det specialisten, der har arbejdet dybden med et særligt område de seneste 15 år, eller er det generalisten, som ved med lidt om alting og er særligt dygtig til at konstruere? I Kirkholm lægger vi vægt på at matche konsulent og opgave nøje. Det vigtigste for os er, at kunden får en løsning, der giver værdi – til den rigtige pris. Men den bedste løsning er måske ikke altid den billigste her og nu. Til gengæld vil det i det lange løb betale sig at investere i den rigtige løsning.

SKANDERBORG

Kirkholm Maskiningeniører A/S
Godthåbsvej 33
8660 Skanderborg

FREDERICIA

Kirkholm Maskiningeniører A/S
Bødkervej 7b, 1. tv.
7000 Fredericia

HØRSHOLM

Kirkholm Maskiningeniører A/S
Venlighedsvej 6
2970 Hørsholm