Ordentlighed i alt, hvad vi gør

23. oktober 2023


Kirkholms fundament har siden begyndelsen i 2000 været ordentlighed, og siden Nicolai Tolstrup blev en del af Kirkholms ledelse i 2014, har han søgt at føre Kirkholm videre med udgangspunkt i grundlægger Kjeld Brunos tilgang til både kunder og medarbejdere. 


Senere er Lennart Keglberg og Torben Riise blevet en del af ledelsen i Kirkholm Maskiningeniører - en ledelse med et stort fokus på medarbejdernes trivsel og samhørighed. Sammen har trekløveret skabt rammerne for et Kirkholm der stadig er bygget på et stærkt fundament af ordentlighed, og som styrkes af vores værdigrundlag, der gør sig gældende i vores arbejde og tilgangen til vores medarbejdere:


  • Faglig stolthed
  • Gennemskuelighed
  • Fleksibilitet
  • Arbejdsglæde


Vores medarbejdere er af stor betydning, for uden dem, ingen Kirkholm. Det er deres skarpe hjerner og engagement i deres arbejde, som skaber en stor del af virksomhedens succes – og det er ledelsens opgave at understøtte dette på den bedst mulige måde.


Vi er derfor meget stolte af, at vores tre ejerledere er blevet nomineret til ”Årets Ejerleder 2023” og glade for, at Steffen Damsgaard og Rasmus Don Fuglsang fra PWC, samt Martin Matthæus Kittelsburg Kragh-Schwarz fra Nykredit finder ledelsens tilgang til medarbejderne inspirerende og relevant.


Om nomineringen skriver PWC og Nykredit blandt andet:

”Vi havde en meget spændende snak med Lennart fra Kirkholm Maskiningeniører A/S om den udvikling virksomheden har haft i de senere år. Vi kom også omkring virksomhedens store fokus på at være den bedste arbejdsplads for sine medarbejdere, hvor der bliver lagt stor vægt på, at alle (på trods af selskabets 3 lokationer), skal kende hinanden og vil hinanden. Dette indebærer blandt andet, at de flere gange om året samles hele firmaet til medarbejdermøde, så de kan bruge en hel dag sammen. Det var meget inspirerende at høre om de 3 ejers tilgang til deres medarbejdere og deres udvikling.”


Stort tillykke til Lennart, Torben og Nicolai, samt alle de øvrige nominerede!


19. december 2024
2024 er ved at gå på hæld, og det er et år, der har budt på både udfordringer og spændende fremskridt, som vi ser frem til at bygge videre på i 2025 |
Jonas Ammundsen_kirkholm
7. november 2024
Han er en af vores specialister i strukturelle beregninger - mød ham her |
Share by: