DIN MASKININGENIØR I SKANDERBORG

 

FIND ET RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA NÆR DIG

Det har været visionen siden starten og er det fortsat i dag. Således opererer vi med seks forskellige specialer inden for maskinteknik: Maskinkonstruktion og produktionsudstyr, industrianlæg og stålkonstruktioner, koncept- og produktudvikling, beregning og analyse, proces- og produktionsoptimering samt projektledelse.

Kirkholm er tilstede i en lang række brancher, men uanset hvilken branche vi møder, har vi ikke blot viden, men også gerne konkret arbejdserfaring inden for det pågældende område. Vi har en bred historik, der bl.a. tæller løsning af opgaver inden for fødevareindustri, vindindustri, maskinindustri, Big Science, medicinal- og sundhedsindustri samt forsvarsindustri.

 

UDVIKLING

VI STÅR ALDRIG STILLE


Vi ønsker hele tiden at udvikle os og holde trit med, hvilke muligheder og løsninger der kommer til. Derfor har vi tilknyttet en kompetencegruppe til hvert af vores specialer, som enhver, der arbejder hos Kirkholm, vil blive en del af. I gruppen sparrer vores medarbejdere og udveksler viden, hvorved de kan udvikle sig både individuelt og i fællesskab; som arbejdsplads.

Vores medarbejdere er vores mest centrale ressource, og derfor er det helt afgørende for os at prioritere kurser og uddannelse, der kan berige både vores ansatte og vores virksomhed. Vi samarbejder med flere uddannelsesinstitutioner, og på den måde er vi med til at sikre, at andre ingeniører, hvad enten de er under uddannelse eller i job, får de bedste forudsætninger for at tillære sig kompetencer og ny viden.

AFDELINGER

KIRKHOLM DÆKKER HELE LANDET

Er du på udkig efter en rådgivende ingeniør, der kan være behjælpelig med løsninger inde for maskinteknik, har du fundet den rigtige. Vores afdelinger er placeret i Fredericia, Hørsholm og Skanderborg, og afdelingernes beliggenheder betyder, at vi kan arbejde for kunder over hele landet, hvilket er helt centralt for vores vision.

Vores hovedkontor ligger fortsat i Skanderborg, og besøger man dette, vil man opleve et åbent kontormiljø, hvor der bliver sparret på kryds og tværs.

Det er kendetegnende for vores medarbejdere, uanset afdeling, at de er nysgerrige, kompetente og erfarne – og det er helt afgørende for os at kunne være med til at sikre dette.

 

HØJ STANDARD

TILFREDSE KUNDER

 

I 2020 kan vi på kontorerne i Skanderborg, Fredericia og Hørsholm hejse flaget og fejre 20-års jubilæum i branchen, men tæller man vores medarbejderes samlede erfaring og kompetencer, har vi flere årtiers solid erfaring.

Vores medarbejdere er med til at holde vores høje standard, men vi vil selvfølgelig ikke kunne gøre det uden vores store kundenetværk og samarbejdspartnere. Vores kunder er vores hovedfokus, og vi mener, at dialogen er helt afgørende for samarbejdet. Derfor prioriterer vi at lytte, forstå og sparre, så vi kan sikre os, at et projekt altid bliver, ligesom kunden ønsker det, og vi har gode erfaringer hermed:

”Valget faldt på Kirkholm, da vi havde brug for en samarbejdspartner, som forstod sig på teknisk komplekse produkter. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet, og Kirkholm har været i stand til at løse opgaven på meget kompetent vis indenfor en presset tidsramme.” Allan Skouboe, CTO, Danfoss IXA

Vælger du os som din samarbejdspartner, får du ikke blot en kompetent partner, der kan rådgive og tilbyde løsninger – men også en partner, der lytter til dig og dine ønsker.

Kontakt os i dag!

SKANDERBORG

Kirkholm Maskiningeniører A/S
Godthåbsvej 33
8660 Skanderborg

FREDERICIA

Kirkholm Maskiningeniører A/S
Bødkervej 7b, 1. tv.
7000 Fredericia

HØRSHOLM

Kirkholm Maskiningeniører A/S
Venlighedsvej 6
2970 Hørsholm