DEN STRUKTUREREDE IDÉGENERERING
I mine opgaver med koncept- og produktudvikling arbejder jeg efter en model, som sikrer et maksimalt udbytte af en idegenereringsfase. Modellen er opdelt i fem faser, der munder ud i et eller flere gennemtænkte koncepter. De fem faser er: Projektformulering, koncept- og idégenerering, summering og gruppering af koncepter, fra idégenerering til idéudvikling og til sidst udvælgelse og anbefaling.
Idéen bag modellen og fremgangsmåden er at skabe det bedste og største løsningsrum. For at komme optimalt fra start, er det nødvendigt, at alle deltagere har fokus i samme retning og har sat sig godt ind i problemstillingen på forhånd. Det er vigtigt, at alle krav og ønsker til det fremtidige produkt bliver afdækket. Lige så vigtigt er det, at der sættes gang i kreativiteten og idéerne. Det handler blandt andet om at slippe ”sådan plejer vi at gøre”-tankegangen for at se andre mulige løsninger. Der skal genereres rigeligt med idéer først, så man efterfølgende kan sortere og udvælge blandt dem. Ideerne skal sættes i system – og måske kommer der endda flere til, efter den første brainstorm er slut. Herefter arbejder man videre med de mest interessante idéer og udbygger dem. Til sidst er det muligt at udvælge de bedste koncepter.
Det væsentlige er at give plads til processen og holde fokus. Hvis man formår at komme godt igennem en idégenereringsproces, kan det være et effektivt værktøj til at skabe nye produkter, arbejdsgange eller ydelser.
5 RÅD TIL EFFEKTIV IDÉGENERERING
- Sørg for at lave et ordentligt forarbejde
- Vær åben over for dine egne ideer – og brug andres
- Vær opmærksom på gruppekemien
- Husk at samle op og informere
- Giv den gas – ellers sker der ingenting
VIL DU VIDE MERE?
Lad Kirkholm hjælpe dig videre med koncept- og produktudvikling i din forretning. Kontakt en salgsingeniør nær dig for en uforpligtende snak om dine konkrete behov.