KIRKHOLM UDVIKLER KONCEPTER TIL KVALITETSSORTEING AF MINKSKIND FOR KOPENHAGEN FUR

mj • 28. februar 2018

Kopenhagen Fur oplever stor efterspørgsel på minkskind, og det betyder, at der i fremtiden skal kvalitetssorteres flere skind – hurtigere. Kirkholms konceptudviklingseksperter byder ind med kvalificerede metoder til at optimere sorteringsprocessen

Kirkholms ingeniør og konceptudvikler Vicky Miskovic har stået i spidsen for opgaven. For at komme godt fra start har hun sat sig godt ind i virksomheden, produkterne og ikke mindst problemstillingen. I dag kvalitetssorteres skindene af medarbejdere, der er særligt uddannet i ”at skue kvaliteten på hårene”. Det vil sige, at de på få sekunder kan afgøre, hvordan enkelte skind skal klassificeres i forhold til Kopenhagen Furs skindkvaliteter.

– Udfordringen i projektet er, at et trænet øje kan detektere mange ting på kort tid. Derfor er der flere parametre, der spiller ind i sorteringen – det giver en kompleks problemstilling. Derfor er man nødt til at dele den op i mindre dele, som man så angriber enkeltvis. På den måde kan man finde frem til delløsninger eller metoder, der herefter kan verificeres via funktionsmodeller, forklarer Vicky.

Efter at have fået den grundlæggende viden om skind, behov og ønsker på plads har Vicky sammen med sit hold af Kirkholm-specialister sat gang i idégenereringen. Med forskellige relevante kompetencer samlet opstod idéer til løsninger med blandt andet fotografering, ultralyd, lyskilder, algoritmer og meget mere. Herefter blev de bedst kvalificerede løsninger valgt ud, som Kirkholm kunne undersøge nærmere.

GENNEMARBEJDEDE KONCEPTER KLAR TIL IMPLEMENTERING 
Arbejdet er til sidst mundet ud i en rapport med de tre potentielle sorteringsmetoder.

– Med løsningerne, som vi har fundet frem til, vurderer vi, at sorteringen både vil kunne gå hurtigere og blive mere ensartet, siger Vicky.

Med Kirkholms rapport i hånden ved Kopenhagen Fur nu, hvordan de kan gå videre med en mere effektiv og præcis kvalitetssorteringsproces. Det kan ske med eller uden Kirkholm. Det vil sige, at Kopenhagen Fur til hver en tid kan finde en anden leverandør til at arbejde videre med implementeringen af koncepterne.

30 MILLIONER SKIND KVALITETSSORTERES OM ÅRET
Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for pels. I Glostrup ligger deres store sorteringshaller, hvor der hvert år kvalitetssorteres op imod 30 millioner skind. Skindene sælges på fem årlige auktioner, hvor kunder fra hele verden strømmer til.

19. december 2024
2024 er ved at gå på hæld, og det er et år, der har budt på både udfordringer og spændende fremskridt, som vi ser frem til at bygge videre på i 2025 |
Jonas Ammundsen_kirkholm
7. november 2024
Han er en af vores specialister i strukturelle beregninger - mød ham her |
Share by: