European Southern Observatory

ESO (European Southern Observatory) arbejder i øjeblikket på udviklingen af et optisk/nær-infrarødt teleskop – European Extremely Large Telescope (E-ELT). Når E-ELT står færdigt i 2024 vil det, med et hovedspejl på hele 39 meter i diameter, være verdens største. Med det nye teleskop regner forskere med at opdage hidtil ukendte planeter og solsystemer. ESO har benyttet sig af Kirkholms ekspertise inden for mekanik og fluiddynamik (CFD) til at løse en betydelig udfordring i jagten på knivskarpe billeder af fjerne galakser.

ANALYSER TIL EUROPEAN EXTREMELY LARGE TELESCOPE

ESO (European Southern Observatory) arbejder i øjeblikket på udviklingen af et optisk/nær-infrarødt teleskop – European Extremely Large Telescope (E-ELT). Når E-ELT står færdigt i 2024 vil det, med et hovedspejl på hele 39 meter i diameter, være verdens største. Med det nye teleskop regner forskere med at opdage hidtil ukendte planeter og solsystemer. ESO har benyttet sig af Kirkholms ekspertise inden for mekanik og fluiddynamik (CFD) til at løse en betydelig udfordring i jagten på knivskarpe billeder af fjerne galakser.

UDVIKLINGEN AF VERDENS STØRSTE TELESKOP KRÆVER HØJT KVALIFICEREDE EKSPERTER

E-ELT-projektet er motiveret af en bred vifte af videnskabelige udfordringer, som har ramt moderne astronomi. Selve designet af teleskopet byder ligeledes på udfordringer – hvoraf mange grænser op til det teknisk umulige.


ESO, som står bag det ambitiøse projekt, trækker på nogle af verdens bedste ingeniører for at nå målet. En af hovedudfordringerne er at opretholde formen på det 39 meter store hovedspejl, som består af i alt 798 sekskantede spejlsegmenter, der hver især kan justeres for at opretholde formen på spejlet. Temperaturforskel mellem over- og underside på det gigantiske spejl kan gøre, at det udvider sig uens og giver anledning til ødelagt eller forvrænget præcision af teleskopet.

KIRKHOLMS ANALYSER BANER VEJ TIL LØSNINGEN

ESO havde brug for at forudse behovet for korrektioner af sådanne temperaturforskelle i overtid, og for at komme dertil havde man brug for en pålidelig og detaljeret analyse af de termiske forhold i løbet af et døgn omkring begge overflader af spejlet. Kirkholms beregningseksperter blev sat på opgaven og udførte CFD-simuleringer (computational fluid dynamics) med det formål at levere detaljerede analyser af, hvordan spejlet opvarmes over tid. Kirkholms resultater giver nu ESO mulighed for at designe automatiske systemer til styring af temperaturerne inde i kuplen, der indeholder teleskopet. På den måde kan man sikre konsekvent optisk nøjagtighed.

Se flere cases
Share by: